Det hele startede i 2018, på et lille kontor i Ringsted, hvor Christina fik den grundlæggende idé om genanvendelse af tekstil. Snart efter gik den store research fase for alvor i gang, da det var utrolig vigtigt for hende at der var et godt forretningsgrundlag inden hun gav sig i kast med at starte en virksomhed. Det næste års tid bestod derfor hovedsageligt af, research, grundig interessentanalyse og kontakt med potentielle kunder og samarbejdspartnere.
I 2020 kom Cathrine med på rejsen og i 2021 Stiftede vi ApS og gik i gang med driften/produktionen.
I dag er HAACK Recycling ApS en 100% danskejet og tilpasningsdygtig virksomhed med et fleksibelt produktionsapparat og flere tætte samarbejdspartnere. Vi har et stort netværk, og succes der bygger på ordentlighed og samarbejde med andre.
Vi arbejder dagligt på at udnytte så mange affaldsfraktioner som muligt, ved at neddele og bearbejde materialer så de igen kan indgå i nye produktioner og produkter.
Vores produktionsmuligheder udvikler sig i takt med efterspørgslen i markedet, og vores rejse mod en mere bæredygtig tekstil livscyklus er først lige begyndt.
Verdens ressourcer er sparsomme. Alligevel bliver der hele tiden udvundet flere af dem, og lavet produkter, der bliver brugt i kort tid og siden bliver til affald.
Vi vil eliminere at udtjente materialer bliver sendt til forbrænding og deponi, og i stedet bliver genanvendt uendeligt, uden at tære på jordens ressourcer.
Vi arbejder for at det skal være en god forretning at passe på verdens ressourcer og på vores medmennesker. Hvis det skal lykkedes, er det ikke nok at genanvende materialer, hvis produkterne ikke har en kvalitet der gør at de bliver benyttet og holdt af i lang tid. Derfor ønsker vi at skabe produkter med høj kvalitet og lang holdbarhed.
Vi er ikke en sløjfe i et lineært brug-og-smid-væk system. Vi er en del af et cirkulært fællesskab.
Vi tror på, at alle mennesker har noget særligt at bidrage med, og vi ved at mennesker er forskellige. Det ønsker vi at rumme. Derfor har vi skabt en meningsfuld arbejdsplads der søger at få potentialet frem i den enkelte.
Vores mission er at udvikle metoder og finde nye markeder, til afsætning af udtjente tekstiler. Ved at neddele og bearbejde materialerne, kan de indgå i nye produkter, og på den måde skabe værdi i stedet for at ende som affald.
Det gør vi via et tæt samarbejde med hele forsyningskæden, hvor vi skaber produkter med fokus på høj kvalitet og cirkularitet - Fordi det er praktisk, og fordi det er det rigtige at gøre.